Odense ZOO – en oplevelse for hele familie

Vi brugte Grundlovsdag på at fejre familiens fædre med en tur til Odense ZOO. Vi var afsted 6 voksne og 9 børn mellem 3 og 15 år. Læs her hvordan det gik.

Vi ankom til Odense Zoo omkring kl. 10. Parkeringspladsen var næsten fuld. Vi havde heldigvis købt og printet vores billetter hjemmefra så vi kunne springe køen over ved indgangen, hvilket virkelig kan anbefales, især når man har børn med.

odense zoo

Vi har efterhånden besøgt Odense Zoo rigtig mange gange, men hver gang bliver vi imponeret over de mange dyr og det lækre område. Det er virkelig hyggeligt at gå rundt og kigge på dyrene. Der er rigtig mange grønne arealer og flere gode legepladser. Vi havde vores madpakke med hjemmefra. Den nød vi ved den ene legeplads. Imens vi voksne nød maden var børnene hurtige til at spise. Derefter kunne vi finde dem rundt på legepladsen.

Alle i familien elsker dyr, men særligt Caroline har en svaghed for dyr. Så da vi flere steder kunne se små dyreunger var hun helt solgt. Trods solskin og høj varme var dyrene aktive og vi fik dem alle at se.

Jeg er især vild med tiger og løver. Der er noget fascinerende ved de store katte. Men også girafferne fik opmærksomhed. De var i gang med at spise da vi kom forbi stalden og derfor kunne vi se dem helt tæt på.

odense zoo

Børnene nød dagen og selvom der var rigtig mange biler på parkeringspladsen stod vi på intet tidspunkt i kø for at kunne se noget. Der var mange mennesker men pga de mange stier, grønne områder, legepladser osv virkede det slet ikke fyldt.

Da vi midt på eftermiddagen fik lyst til en lille pause fandt vi en plads på tagterrassen ved legepladsen. Her nød vi solen og børnene soppede i de små springvand.

Skovtur i 12 meters højde

Odense Zoo får vores varmeste anbefalinger. Der er hyggeligt, pænt og rent. Der er dyr efter enhver smag, både de store farlige og de små nuttede. Og som noget nyt har de i år bygget en skovtur i 12 meters højde. Her kommer du på 250 meters trækronevandring i 6-12 meters højde med en fantastisk udsigt. Vi tog turen alle mand og det var en fantastisk smuk oplevelse.

Flere seværdigheder

Skal du holde ferie i Danmark i år? Så har jeg tidligere skrevet om danske seværdigheder mest henvendt til børnefamilier.

odense zoo

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.