Dyr på dyr

Dyr på dyr

Børnespil er det store hit her i huset og særligt her i de kolde måneder, hvor vejret ikke indbyder til mange timer i haven. Vi har efterhånden en ret stor samling af både nye og gamle spil. Jeg vil løbende, i samarbejde med mine børn, vurdere de forskellige spil og komme med vores anbefalinger. I dag er det spillet Dyr på dyr vi vil fortælle om.

1 CommentLæs mere

Sequence

Sequence

Her i huset kan vi godt lide at spille. Vi hygger os gerne med et spil, desværre er tiden bare ofte ikke til det. Så det handler virkelig om at prioritere og aftale at efter aftensmaden så sætter vi os med et spil i stedet for at gå igang med praktiske gøremål.

Vi har rigtig mange spil og rigtig mange favoritter. Jeg tænker at jeg løbende vil fortælle lidt om vores favoritter og hvorfor de er endt på listen. I dag vil  jeg starter med vores nyeste spil i samlingen Sequence

Sequnce er et bræt- og kortspil, hvor det gælder om at få 2×5 på stribe på spillepladen ved hjælp af de kort man har på hånden. Det kræver at man bruger hovedet og tænker taktisk – men det kræver også en del held, at man får de kort man mangler for at få sine jetoner til at ligge på stribe.

Spillet anbefales fra 7 år, hvilket jeg tænker er meget passende. Dog kan yngre skolebørn godt spille med f.eks. på hold med en voksen. Det kan være lidt svært at holde styr på både kort og spilleplade samtidig.

Spillet tager fra 15-30 min alt efter hvor mange man spiller, hvilket er passende i forhold til tiden børn kan koncentrere sig.

Et rigtig godt spil som klart kan anbefales. Kan bl.a. købes her

Vores karakter

På en skal fra 1-6 har vi valgt at give spillet 6 fordi vi synes det er super godt, underholdende og samtidig kræver det at hjernen arbejder for ellers kan man ikke vinde spillet

Spin dagens opgaver

Spin dagens opgaver

Fidget spinner – ungerne elsker dem og vi andre synes ind imellem de er lidt for meget. Jeg så en kollega havde lavet fidget spinner opgaver til brug i skolen og tænkte det kunne være lidt sjovt at lave et par opgaver til ungerne her hjemme.

Den første jeg vil dele med jer består af to sider. På den første side finder i “Bevægelses” udgaven (fundet på http://thomasperch.dk). Tænker den er super når børnene leger i stuen. Mine børn elsker at træne og laver ofte forskellige øvelser til hinanden. Her er det ganske enkelt. Man klistrer en lille markering på fidget spinneren og drejer den. Der hvor pilen lander – den øvelse skal man lave. Derefter drejer næste barn spinneren – og imens den spinner skal den første lave øvelsen. Altså jeg lander f.eks. på den orange; hop. Min søn drejer spinneren og jeg hopper fra den starter til den står stille.

Den næste side indeholder en arbejdsplan. Her i huset skal alle hjælpe med de huslige pligter og ofte foregår det efter aftensmaden, hvor vi f.eks. tager 20 minutter, hvor alle arbejder. Vi er faktisk så præcise at vi sætter et ur til at ringe når tiden er gået. Jeg forestiller mig at børnene drejer spinneren, de tre opgaver den lander på skal de løse inden de har “fri”. På den måde bliver det helt tilfældigt.

Jeg arbejder videre på flere ideer……. men indtil da kan i se de to første sider HER