Æggemuffins – en idé til madpakken

Æggemuffins – en idé til madpakken

Disse æg er super lækre og kan nydes både kolde og lune. Vi har flere gange serveret dem til fødselsdags brunch; lune, direkte fra ovnen. Men vi laver dem også til madpakken. Så nydes de kolde og smager super med lidt grønt til.

Når vi laver disse lækre muffins, så bruger vi en silikone muffinsform, Den er let at anvende og let at gøre ren igen bagefter.

Ingredienser:

  • Æg – et styk pr. form
  • Skinke eller baconstrimler

Fremgangsmåde:

  • Dæk kant og bund med skinke/bacon og slår et æg ud i midten
  • Bages ca 15 minutter ved 200 grader

Fødselsdage i sigte

Jeg er ved at planlægge husets næste fødselsdage – først Prinsessen der fylder 5. To dage senere fylder manden og i december runder knægten 13 år

Vi har inviteret til eftermiddagskaffe næste weekend og jeg tænker at starte kagebordet ud med en portion friske boller. På grund af sønnens cøliaki skal de være glutenfri og her er majsbollerne vores favorit … men måske i kender andre gode opskrifter ? I må meget gerne komme med jeres favorit-bolle-opskrift (også selvom den ikke er glutenfri)

majsboller

Majsboller
(12 stk)

Ingredienser:
5 dl lunken vand
20 g gær/1 pk tørgær
11/2 tsk honning
1 tsk salt
15 g Fiber Husk
2 1/2 spsk olie
1/2 dl solsikkekerner
1/2 dl græskarkerner
140 g majsmel
240 g rismel

Fremgangsmåde:
Vand og gær røres sammen og trækker fem minutter. Imens kan du finde de andre ingredienser frem.
Tilsæt honning, salt, olie og Fiber Husk. Lad det stå et par minutter til det gelerer.
Tilsæt kerner og majsmel. Rør rundt. Tilsæt lidt rismel og ælt resten i på bordet. Ikke sikkert du skal bruge 240 g rismel. Ælt kun mel i til dejen slipper bordet.

Form 12 boller og lad dem hæve tildækket i ca en time.
Bages ved 200 grader i ca 35-40 minutter.

 

Torskerognssalat

Torskerognssalat

En rigtig lækker salat til madpakken. Kan spises på brødet eller sammen med grøn salat.

Ingredienser:
1 dåse torskerogn
1 løg
2 spsk mayonnaise
Salt og peber

Snit løget og mos det i torskerognen med en gaffel. Tilsæt mayonnaise og smag til med salt og peber.

Knæk-knæk-brød

knak

Denne opskrift på knækbrød er så enkel at børnene bager det selv.

Vi har købt en kop der rummer en dl. På den måde er det let at måle af for selv de yngste.

Ingredienser:

1 dl havregryn (glutenfri, hvis det er nødvendigt)
1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner
1 dl solsikkefrø
3½ dl hvedemel (glutenfri, hvis det er nødvendigt)
2 dl vand
1 dl olie
1 tsk bagepulver
2½ tsk salt

Fremgangsmåde:

Start med at blande alle de tørre ingredienser sammen i skålen. Tilsæt derefter olie og vand og bland det godt.

Del dejen i tre portioner. Placer den ene portion på en bageplade imellem to stykker bagepapir. Rul dejen ud så den fylder det meste af pladen (må godt være tynd, da den så bliver mere sprød)

Dejen skæres i firkanter med et pizzahjul

Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter

Køles af og opbevares i lufttæt kagedåse med tætsluttende låg.

Madkassen

Hvad fylder I i madkassen ?

Er der regler i børnenes institution eller bestemmer i 100% selv hvad I giver dem med ?

festmaltid-madkasse-gr-n__0314937_PE513640_S4

På skolen hvor de to ældste går er der ingen regler andet end man opfordrer til sunde madpakker. Begge børn får dagligt skolemælk, hvilket de selv har valgt. I vuggestue og børnehave kører de med kostpolitik men ikke så stram som jeg har hørt andre steder.

I børnenes madkasser er der altid rugbrødsmadder. Jeg mener det mætter godt på en lang dag. Ud over rugbrød er der altid lidt ekstra tilbehør, det kan være; pølser af forskellig slags, mini frikadeller, agurk, gulerod, ostestave, æg, skåret frugt, rosiner eller pasta.

Ind imellem bager vi pølsehorn, pizzasnegle eller knækbrød, hvilket de også elsker at få med i madkassen.

En sjælden gang imellem får de (alt efter alder) müslibar, frugtstang eller kiks med. Det er ikke noget vi bruger tit da jeg ikke synes det hører til i madkassen hver dag, men ind imellem er det hyggeligt med en lille lækker overraskelse.

Jeg glæder mig til at høre hvad I putter i madkassen

Skinkesalat

Mine børn elsker skinkesalat på madpakken – og det gør moderen og faderen også

skinke

Desværre er det ofte en dyr ting at købe færdiglavet – så vi har eksperimenteret lidt i køkkenet og fundet frem til denne lækre opskrift.

1 løg
400 g Skinke strimler
1/2 dl mayonnaise
Et drys salt og peber

Løg og skinke hakkes. Mayonnaise tilsættes og der smages til med salt og peber. Opbevares i lukket bøtte i køleskabet. 

 

Den lille overraskelse

Det er så hyggeligt at åbne madkassen og finde en lille overraskelse ud over de sædvanlige rugbrødsmadder. En af de små ting der kan gøre madpakken til noget særligt er indpakningen. Det er for det første mere lækkert at spise mad der ikke er blandet og så er der noget ganske særligt over det at blive overrasket. En let lille ting er at købe små cellofan poser.

Denne udgave har jeg lige bestilt hjem – den minder mig om Mathilde kakaomælk. De søde poser document.write(‘kan købes HER‘);kan købes HER

s-l1600 (3)

De findes i en masse fine udgaver og så er de perfekte til et lille stykke knækbrød, rosiner, frugt stykker eller nødder. Børnene er vilde med de søde poser og de får tingene i madpakken til at virke spændende

s-l1600 (2)

Disse søde poser document.write(‘kan købes HER‘);

Men jeg bruger faktisk ikke kun poserne i madkassen – de er nemlig også rigtig gode til fødselsdagsgaver. Mine piger har f.eks. lavet armbånd og pakket dem i en pose – eller fyldt den med et par stykker slik og mønter til fødselsdagsbarnet. Så den idé er hermed givet videre

Vil lige slutte af med at vise dem jeg har bestilt hjem til jule-madpakkerne (man skal jo være ude i god tid pga leveringstiden) Juleposerne document.write(‘kan købes HER‘);kan købes HER

s-l500

Indeholder affiliate link

Frokost lækkerier

Mine børn elsker at have æg med på madpakken, men ind imellem bliver det lidt kedeligt med de traditionelle kogte æg – og der kommer denne lækre udgave ind i billedet

Æg og skinke – bagt i ovnen. Smager super lækkert til morgenmaden imens de stadig er lune, men smager også rigtig godt, kolde, i madpakken.

20160905_174742

De er utrolig lette at lave. Jeg bruger en silikone muffinsform med 12 huller. Så ruller jeg et stykke skinke rundt i kanten og derefter slår jeg ægget ud ned i formen. Jeg synes det ser godt ud med et helt æg, men man kan selvfølgelig også piske æggene og dermed lave dem lidt mindre.

De skal bages i ca 15 min ved 200 grader

20160905_174841

Madpakkeboller

11009167_749373171841807_8550534952076006417_n

Disse boller er super lækre. De smager rigtig godt med grøntsager og en skive kalkunpålæg.

Ingredienser: (ca 12 stk)

100 g solsikkefrø
100 g havregryn (glutenfri hvis behov)
60 g sesamfrø
60 g hørfrø
5 spsk Fiber Husk (gul)
2 tsk bagepulver
8 æg
200 g græsk joghurt

Fremgangsmåde:

Bland alle frø med Husk
Tilsæt æg og joghurt og rør rundt
Lad dejen hvile i 15 min
Form dejen til boller – brug evt en ske

Bages 30 min ved 200 grader