Højtlæsning om skolestart

Højtlæsning om skolestart

Min 5-årige skal starte i skole til januar. Lige efter juleferien. Hun glæder sig rigtig meget. Hun glæder sig nok mest til at komme over til alle kammeraterne fra børnehaven, men hun glæder sig også til at lære en masse.

Vi er stille og roligt startet op med at forberede hende. Det drejer sig både om de praktiske ting, men også rent fagligt. Jeg arbejder selv i indskolingen og kender derfor deres niveau. Ved at fylde på hende hjemme undgår vi at hun kommer for langt bagud fagligt i forhold til de børn, der startede her i august. Må hellere lige tilføje at det ikke er tvungen lektier vi laver med hende – jeg fylder kun på når hun selv efterspørger det. Det vil sige vi øver tal og bogstaver, skriver små ord, laver hovedregning og fylder på den almindelige almene viden (den har forældre en tendens til at glemme)

En anden hyggelig ting er højtlæsning. Hun elsker at høre historie og det er en fantastisk øvelse; at sidde stille, lytte og forstå. Jeg har købt et par nye bøger til hende. Den ene er “Dengang hr. Skæg startede i skole”. Vi er startet på den i dag og hun er fuldstændig opslugt af stakkels hr. Skæg, der er så bange inden skolestart. Bogen er skrevet på et fantastisk sprog og fuld af ord. Ikke som andre børnebøger, som ofte indeholder korte sætninger med meget let forståelige ord.

Jeg tænkte det kunne være hyggeligt at læse flere bøger med skolestart som tema, men hvilke vil i anbefale? Jeg har selv et par stykker i tankerne, men synes det er fedt med ny inspiration i stedet for altid at læse de samme bøger igen og igen. Jeg elsker at læse højt og ved også at børnene elsker det. En stund vi ofte prioriterer i en travl hverdag.

Sequence

Sequence

Her i huset kan vi godt lide at spille. Vi hygger os gerne med et spil, desværre er tiden bare ofte ikke til det. Så det handler virkelig om at prioritere og aftale at efter aftensmaden så sætter vi os med et spil i stedet for at gå igang med praktiske gøremål.

Vi har rigtig mange spil og rigtig mange favoritter. Jeg tænker at jeg løbende vil fortælle lidt om vores favoritter og hvorfor de er endt på listen. I dag vil  jeg starter med vores nyeste spil i samlingen Sequence

Sequnce er et bræt- og kortspil, hvor det gælder om at få 2×5 på stribe på spillepladen ved hjælp af de kort man har på hånden. Det kræver at man bruger hovedet og tænker taktisk – men det kræver også en del held, at man får de kort man mangler for at få sine jetoner til at ligge på stribe.

Spillet anbefales fra 7 år, hvilket jeg tænker er meget passende. Dog kan yngre skolebørn godt spille med f.eks. på hold med en voksen. Det kan være lidt svært at holde styr på både kort og spilleplade samtidig.

Spillet tager fra 15-30 min alt efter hvor mange man spiller, hvilket er passende i forhold til tiden børn kan koncentrere sig.

Et rigtig godt spil som klart kan anbefales. Kan bl.a. købes her

Vores karakter

På en skal fra 1-6 har vi valgt at give spillet 6 fordi vi synes det er super godt, underholdende og samtidig kræver det at hjernen arbejder for ellers kan man ikke vinde spillet

Tea tree oil

Tea tree oil

Jeg tester lige nu, i samarbejde med testfamilien, disse lækre produkter fra Australian Bodycare.

Jeg har selv sammensat min pakke efter mine behov og har valgt at min pakke skulle indeholder produkter til almindelig daglig pleje. Jeg har modtaget shampoo, bodywash, bodylotion og ansigtscreme, samt en spot stick – og den valgte jeg ud fra mine erfaringer, med tea tree oil, som teenager for rigtig mange år siden. Dengang brugte jeg ren olie til at bekæmpe begyndende bumser – og det virkede. Nu har jeg brugt den til små skader og et forkølelsessår.

Er der nogen af jer der kender produkterne og evt. har erfaring som I vil dele? Hvis I bare er nysgerrige så følg endelig med her på bloggen, jeg lover at dele så snart testen ligger klar.

SmallCreators

SmallCreators

Mine piger har nu testet og hygget sig med pakkerne fra SmallCreators og de er vilde med konceptet.

Jeg er også selv ret imponeret og tænkte jeg her ville liste de ting op som vi synes gør konceptet super godt for børnefamilier måske særligt de steder, hvor Mor & Far ikke er super kreative, men gerne vil være kreative sammen med børnene.

  • Til hver opgave er der en historie. Historien er bygget op som tegneserie. Den er let at læse og skrevet på et niveau som børnene forstår. Når historien er læst er det let at gå igang med aktiviteten.
  • Hver aktivitet ligger i sin egen pose. Så ikke noget med at blande materialer. Let og hurtigt at komme i gang
  • Børnene kan selv gå igang og kunne faktisk klare det meste selv
  • De ting vi har lavet kunne alle bruges i leg. Særligt spillet er populært.
  • Børn tænker kreativt og er hurtige til at udvikle videre på ideen.

Her i huset laver vi rigtig mange kreative projekter og mine børn vokser derfor op med et stort lager af diverse materialer og bruger gerne både saks, lim og maling. Derfor var det ikke nyt for dem at arbejde kreativt, men måden SmallCreators har bygget det op på er ny for dem og som skrevet var de imponeret.

Som forældre kan jeg godt lide at vi arbejder sammen om et projekt. Legeværk har sørget for materialerne og en byggevejledning og derefter er det op til mig, sammen med mine børn, at komme frem til det færdige produkt. Men egentlig er det færdige produkt ikke målet – det bedste er den tid man sidder der, sammen med børnene, og hygger. Alle hjælper hinanden og alle knokler for det samme projekt. Elsker kvalitetstid med min famile.

Jeg vil gerne anbefale jer andre at besøge SmallCreators og læse mere om tankerne bag. Her finder i også lidt mere info omkring pakken og selvfølgelig er der også mulighed for at bestille.

Kreative projekter

Jeg har netop hentet en pakke som SmallCreators.dk har sendt til mine piger. En rigtig spændende pakke, så jeg blev lige nødt til at lukke den op og lure lidt selvom pigerne ikke er hjemme.

SmallCreators producerer aktivitetspakker beregnet til børn fra 4 år og op. I hver kasse er der et hæfte med tre historier og tre pakker med en aktivitet til hver historie. Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve det af sammen med hende på 5 og hende på 8 år.

SmallCreators skriver bl.a. selv følgende om deres pakker;

Hver pakke indeholder tre forskellige aktiviteter samt et hæfte, hvori der er en historie til hver aktivitet. Først læses historien, hvor I skaber et fælles univers og styrker lysten til aktiviteten.
Herefter samler I de vedlagte materialer, og så er I klar til at lege.

 – Aktiviteterne er tilpasset årstider med et twist af højtiderne.
– Udvikler dit barns sproglige, motoriske og kognitive færdigheder.
– Skaber det optimale frirum, hvor samvær, nærvær og leg er i fokus