Knæk-knæk-brød

knak

Denne opskrift på knækbrød er så enkel at børnene bager det selv.

Vi har købt en kop der rummer en dl. På den måde er det let at måle af for selv de yngste.

Ingredienser:

1 dl havregryn (glutenfri, hvis det er nødvendigt)
1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner
1 dl solsikkefrø
3½ dl hvedemel (glutenfri, hvis det er nødvendigt)
2 dl vand
1 dl olie
1 tsk bagepulver
2½ tsk salt

Fremgangsmåde:

Start med at blande alle de tørre ingredienser sammen i skålen. Tilsæt derefter olie og vand og bland det godt.

Del dejen i tre portioner. Placer den ene portion på en bageplade imellem to stykker bagepapir. Rul dejen ud så den fylder det meste af pladen (må godt være tynd, da den så bliver mere sprød)

Dejen skæres i firkanter med et pizzahjul

Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter

Køles af og opbevares i lufttæt kagedåse med tætsluttende låg.

Skinkesalat

Mine børn elsker skinkesalat på madpakken – og det gør moderen og faderen også

skinke

Desværre er det ofte en dyr ting at købe færdiglavet – så vi har eksperimenteret lidt i køkkenet og fundet frem til denne lækre opskrift.

1 løg
400 g Skinke strimler
1/2 dl mayonnaise
Et drys salt og peber

Løg og skinke hakkes. Mayonnaise tilsættes og der smages til med salt og peber. Opbevares i lukket bøtte i køleskabet. 

 

Frokost lækkerier

Mine børn elsker at have æg med på madpakken, men ind imellem bliver det lidt kedeligt med de traditionelle kogte æg – og der kommer denne lækre udgave ind i billedet

Æg og skinke – bagt i ovnen. Smager super lækkert til morgenmaden imens de stadig er lune, men smager også rigtig godt, kolde, i madpakken.

20160905_174742

De er utrolig lette at lave. Jeg bruger en silikone muffinsform med 12 huller. Så ruller jeg et stykke skinke rundt i kanten og derefter slår jeg ægget ud ned i formen. Jeg synes det ser godt ud med et helt æg, men man kan selvfølgelig også piske æggene og dermed lave dem lidt mindre.

De skal bages i ca 15 min ved 200 grader

20160905_174841

Madpakkeboller

11009167_749373171841807_8550534952076006417_n

Disse boller er super lækre. De smager rigtig godt med grøntsager og en skive kalkunpålæg.

Ingredienser: (ca 12 stk)

100 g solsikkefrø
100 g havregryn (glutenfri hvis behov)
60 g sesamfrø
60 g hørfrø
5 spsk Fiber Husk (gul)
2 tsk bagepulver
8 æg
200 g græsk joghurt

Fremgangsmåde:

Bland alle frø med Husk
Tilsæt æg og joghurt og rør rundt
Lad dejen hvile i 15 min
Form dejen til boller – brug evt en ske

Bages 30 min ved 200 grader

“Den du ved nok”

20160807_194247

Er ganske sikker på at I alle kender “Den du ved nok” og hvis ikke så synes jeg I skal prøve den af. En super lækker kage, som er utrolig let at bage.

Ingredienser:

450 g mel (Schär Mix C hvis den skal være glutenfri)

500 g sukker

4 æg

4 dl mælk

4 tsk vaniljesukker

3 spsk kakao

4 tsk bagepulver

300 g smeltet marg.

Bages ca 25 min ved 200 grader

Glasur:

200 g smeltet margarine

7 spsk færdig kaffe (kan undlades)

3 spsk kakao

3 tsk vaniljesukker

100 g kokos

375 g flormelis

Velbekom