Juleforberedelser

Jeg elsker julen og alt det der følger med. Jeg elsker alle de kreative projekter man kan gå i gang med og nyder at sidde omkring bordet sammen med børnene. Vi klipper, klistrer, laver perler og leger med andre materialer. Jeg vil i løbet af december måned dele nogle af ideerne med jer her på bloggen – men kan du ikke vente så deler jeg allerede nu ud af mine ideer på min jule-instagram profil MEN december december er ikke kun kreative sysler, det er også glæden ved at give …. og jeg har skaffet nogle søde sponsorer der vil forkæle jer i løbet af december måned her på bloggen. Så i kan godt begynde at glæde jer.

Et lille billede af dagens DIY projekt

img_20161107_184131

Efterårsferie

Efter tre korte arbejdsdage står den nu på efterårsferie. Børnene har haft fri hele ugen. Det kunne lade sig gøre da min mand først kører på arbejde kl. 14 og jeg havde været så heldig at få morgentjansen i SFO. Men nu står den på ferie sammen med børnene resten af ugen.

Vi har ingen planer i dag men i morgen tager vi på shoppetur. Der skal shoppes overtøj til et par af børnene. Vi har lavet vores årlige liste over, hvem der passer det fra sidste år og hvem der mangler nyt. I år ser det ganske let ud; den ældste mangler handsker, den næste ønsker sig en ny jakke (hun synes hun er blevet for gammel til den hun har), nr. 3 mangler en flyverdragt og nr. 4 passer stadig det hun brugte sidste år.

I dag tror jeg bare den står på hel almindelig efterårs hygge. Jeg tænker vi henter den store kasse med Hama perler ned fra loftet eller måske går vi en tur for at finde nogle kastanjer.

img_7540-1

Har i efterårs ferie ? Og hvad bruger i dagene på ? Står den på aktiviteter eller nyder i bare at være sammen? Her behøver jeg ikke arrangere en hel masse. Børnene nyder tiden til at lege og spille med hinanden, tid vi ofte savner i en travl hverdag.

Vi hygger med små kreative projekter eller går en tur i køkkenet for at bage lidt lækkert.

Adventkalender

Har du købt adventsgaver ? Ellers er her et super godt tilbud fra pluspakken.dk

abm_1476648119

Pluspakken er en kasse fyldt med forkælelse. Kassen er fyldt med lækre overraskelser og den er sammensat præcis til modtagerens alder, størrelse og køn.

Altid besparelser mellem 30-70% og gerne lidt ekstra overraskelser i pakken. Med koden nanna får i yderligere 15% i rabat.

Pakken skal bestilles senest d. 1. november – og kan bestilles her

Genbrugsgaver

Jeg tænkte det kunne være sjovt at starte en lille debat og håber i har lyst til at være med.

Er det okay at købe brugte ting til gaver ?

I må meget gerne skrive hvorfor i svarer som I gør – og hvis i synes det er okay vil jeg gerne høre hvad i køber brugt

Jeg starter gerne selv. Vi køber gerne brugt. Vi køber faktisk en hel del brugt. Med fire børn er der selvfølgelig rigtig mange arveting i huset, men der bliver også købt nyt brugt.

Senest har vi købt en brugt cykel til knægten. Han fik en ny BMX cykel og så var der ikke også penge til ny cykel så vi valgte at købe en brugt. 250,- kr for en rigtig fin mountain bike – står næsten som ny. I sidste uge købte jeg My Little Pony huse og heste en hel masse dele for 275,- Det skal bruges som fødselsdagsgave når Prinsessen fylder 5 år i november og resten gemmes til julesok og julegave.

Fordelen ved at købe brugt er at vi sparer penge. Helt ærlig – ved at købe brugt får vi jo meget mere for pengene. Jeg ved godt folk ofte siger at det er pga miljøet osv – jeg vil godt være ærlig og sige at jeg ofte er for fedtet til at smide 300,- efter et sæt legetøj som de måske mister interessen for kort tid efter – så vil jeg da hellere købe det brugt for under det halve.

Vi lærer vores børn at brugt er okay så længe det er velholdt. Jeg ville aldrig købe brugt der er slidt eller i stykker. Det er vigtigt for mig at tingene stadig fungerer.

20161011_124923

Her er flere brugte køb. Spil og bøger har vi købt en hel del af på diverse små markeder, af større ting har vi bl.a. købt klapvogn, Playstation og seng. Jeg bruger både brugte ting i dagligdagen, når børnene mangler, men også som gave. Jeg har også købt brugt til min søsters børn – jeg spurgte hende inden og det var helt i orden. Så jeg synes det er okay at købe brugt til en gave – hvis man ved at modtageren vil værdsætte at der så f.eks. blev råd til mere end ellers. Vi købte dengang en stor FlexiTrack bane og skulle vi købe det i f.eks. BR ville han have fået under det halve for vores gave budget.

Ser frem til at læse jeres mening

Musik i børnehøjde

Mine de yngste har været så heldige at modtage en super lækker pakke med Magni musikinstrumenter fra Barnets Verden

img_20160811_185427

Børnene har taget rigtig godt imod alle fire dele, men især guitaren er en succes og den kan klart anbefales til alle andre forældre med børn fra 2 år (anbefales fra 3 år) Guitaren er blevet brugt når de synger, optræder og i leg. Den har en god lyd så også forældrene kan holde ud at bruge den, hvilket er en stor fordel her i huset!

2430_lowres_1024x1024

Ud over guitaren var der en mundharmonika, en blokfløjte og et rasleæg i pakken. Rasleægget er super hyggeligt til de helt små og ofte noget de kender fra samling i vuggestue eller dagpleje. Vores den yngste elsker at sidde og rasle med ægget når vi synger. Rasleægget kan anvendes fra de er helt små og de lærer hurtigt at der kommer en lyd når de ryster det. Ægget er i en rigtig god størrelse og så fint i mønsteret.

rasleaeg_hvid_grande

Blokfløjten og mundharmonikaen er utrolig larmende, men hvor har den 4-årige spillet meget på dem. Og jeg ved at puste-øvelser er super godt for den sproglige udvikling så selvfølgelig får hun lov – men indimellem må vi henvise til værelset på 1. sal. Både blokfløjte og mundharmonika er i en super fin og børnevenlig størrelse og trods larmen så anbefaler jeg alle forældre at købe det til børnene. Må hellere tilføje at det der i starten bare er høje lyde med tiden bliver til små melodier.

mundharmonika_hvid_og_sort_1024x1024blokflojte_hvid_grande

Alle de super fine musikinstrumenter findes i flere forskellige farver hos Barnets Verden. Kvaliteten er virkelig lækker og børnene får virkelig udviklet alle sanser. Finmotorikken bliver sat på prøve når der skal spilles guitar eller blokfløjte. De lærer at lytte og følge rytmen når de rasler med ægget imens vi synger. Ægget er altså et must til de små – måske en julepakkekalender idé ?

20160828_185005

 

Børnehave start

Så er Prinsessen startet i ny børnehave. Hun havde første dag i går og det gik over al forventning. Vi afleverede hende lidt før 9 og hun var hurtigt klar til at vinke farvel sammen med pædagogen. Hun blev hentet igen kl 14 og fortalte en masse om dagen.

Hun har fortalt om nye venner og nævner især to piger som hun leger med. Hun har fortalt at de i rundkreds lærte et nyt bogstav; D og at hun efter rundkredsen fik lov til at hjælpe med at dække bord. Hun lyder glad og smiler stort imens hun fortæller. Hun fortæller også om de navnelege de har leget “for så kan jeg nemlig lære hvad de alle sammen hedder”

Nu har jeg lige afleveret hende til dag nr 2. En dag som står på besøg i SFO´en (hos mig) og derefter retur til børnehaven. Hun glædede sig rigtig meget og det fedeste var at hun skulle have drikkedunk med “det skal vi hver gang vi skal på tur, Mor” Må lige tilføje at i dag vinkede hun selv farvel.

Jeg ved ikke hvem der smiler mest – men, hvor er jeg glad for at vi tog beslutningen om at flytte hende.

De andre børn har taget rigtig godt imod hende og hun var så glad da jeg kom hjem i går.

caroline

Børnehave – en ny start

Vi har efter lange overvejelser truffet en stor beslutning. Vores skønne datter skal skifte børnehave. Hun fylder 5 til november og trives ikke 100% i børnehaven. Vi har overvejet rigtig længe, men da vi ikke synes vi kommer videre med vores bekymringer omkring hendes trivsel hos personalet har vi valgt at flytte hende.

Vi har fundet en børnehave, som jeg kender via mit arbejde. Deres pædagogik passer godt til vores datter. De kører dagligdagen med fast struktur, hvilket hun savner.

Vi synes det er vigtigt at tage springet nu da hun, efter planen, skal i skole næste sommer.

showthumb

Vi har fortalt hende det og hun glæder sig. Hun ved at det er muligt at lege med gamle venner i fritiden, men ser også frem til at få nye venner. Jeg håber så inderligt at skiftet gør hende godt så vi kan få en roligere datter med overskud tilbage.

Vi har en gang tidligere prøvet at skifte børnehave. Den gang gik det rigtig godt og den ældste faldt hurtigt til. Han havde næste samme alder. Det er vigtigt for mig at mine børn trives, men det er også vigtigt at jeg som forældre føler mig tryg når jeg afleverer mit barn om morgenen.

Andre der har prøvet et skifte og vil fortælle hvordan det gik ?

Efterårsgarderoben

Hvad skal der være i klædeskabet for at vi er klar til efteråret ?

Hvilke ting tjekker i op på nu ?

10593881_s

Her er min tjek liste:

  • softshell jakke
  • sko
  • regntøj
  • gummistøvler
  • termodragt eller termosæt
  • tynd hue
  • pusser/hjemmesko

Mine børn bruger softshell jakken i overgangs perioder. Den er dejlig at have på og de kan fint holde varmen når det bliver køligere. Termo sættet er til de yngste. Især den hel yngste havde stor glæde at sin termodragt i foråret. Tænker vi bruger softshell dragten her i efteråret. Den tynde hue er god at have til de blæsende dage og regntøjet er jo et must. Jeg har købt almindelig regntøj, det vil sige uden foer da de så selv kan regulere ved at tage enten en trøje eller en jakke under.

Madkassen

Hvad fylder I i madkassen ?

Er der regler i børnenes institution eller bestemmer i 100% selv hvad I giver dem med ?

festmaltid-madkasse-gr-n__0314937_PE513640_S4

På skolen hvor de to ældste går er der ingen regler andet end man opfordrer til sunde madpakker. Begge børn får dagligt skolemælk, hvilket de selv har valgt. I vuggestue og børnehave kører de med kostpolitik men ikke så stram som jeg har hørt andre steder.

I børnenes madkasser er der altid rugbrødsmadder. Jeg mener det mætter godt på en lang dag. Ud over rugbrød er der altid lidt ekstra tilbehør, det kan være; pølser af forskellig slags, mini frikadeller, agurk, gulerod, ostestave, æg, skåret frugt, rosiner eller pasta.

Ind imellem bager vi pølsehorn, pizzasnegle eller knækbrød, hvilket de også elsker at få med i madkassen.

En sjælden gang imellem får de (alt efter alder) müslibar, frugtstang eller kiks med. Det er ikke noget vi bruger tit da jeg ikke synes det hører til i madkassen hver dag, men ind imellem er det hyggeligt med en lille lækker overraskelse.

Jeg glæder mig til at høre hvad I putter i madkassen

Den lille overraskelse

Det er så hyggeligt at åbne madkassen og finde en lille overraskelse ud over de sædvanlige rugbrødsmadder. En af de små ting der kan gøre madpakken til noget særligt er indpakningen. Det er for det første mere lækkert at spise mad der ikke er blandet og så er der noget ganske særligt over det at blive overrasket. En let lille ting er at købe små cellofan poser.

Denne udgave har jeg lige bestilt hjem – den minder mig om Mathilde kakaomælk. De søde poser document.write(‘kan købes HER‘);kan købes HER

s-l1600 (3)

De findes i en masse fine udgaver og så er de perfekte til et lille stykke knækbrød, rosiner, frugt stykker eller nødder. Børnene er vilde med de søde poser og de får tingene i madpakken til at virke spændende

s-l1600 (2)

Disse søde poser document.write(‘kan købes HER‘);

Men jeg bruger faktisk ikke kun poserne i madkassen – de er nemlig også rigtig gode til fødselsdagsgaver. Mine piger har f.eks. lavet armbånd og pakket dem i en pose – eller fyldt den med et par stykker slik og mønter til fødselsdagsbarnet. Så den idé er hermed givet videre

Vil lige slutte af med at vise dem jeg har bestilt hjem til jule-madpakkerne (man skal jo være ude i god tid pga leveringstiden) Juleposerne document.write(‘kan købes HER‘);kan købes HER

s-l500

Indeholder affiliate link