Pixelhobby – en ny afstressende hobby

Pixelhobby kender du det? Jeg gjorde ikke før mine piger fik tilsendt en pakke til test. Men nu kender jeg pixelhobby og giver hermed min anbefaling videre. Der sidder med garanti flere der ude, der kan få glæde af denne hyggelige beskæftigelse.

//reklame – vi har fået materialerne i gave//

Elsker du også at være kreativ og tænker du at det er fedt at finde noget børnene kan sidde med om aftenen i stedet for at de sidder med hovedet begravet i ipad eller mobil?

Pixelhobby er super hyggeligt og virker afstressende. Det kræver koncentration og tålmodighed at arbejde med de små pixel.

Pixelhobby – kom hurtigt i gang

Det er let at komme igang med pixelhobby. Du kan vælge at købe et sæt som indeholder både pixelark, basisplader og inspirationshæfte. Vi modtog en blandet pakke fra HowToSleepBetter med både ark, plader og nøgleringe. Især nøgleringene har været et kæmpe hit og der skal snart bestilles flere hjem til årets julegaver.

pixelhobby

Vores vurdering af pixelhobby

Som altid, når vi modtager produkter til test, kommer her vores ærlige mening omkring produktet. Det er meget vigtig for mig at understrege at dette er vores vurdering og at firmaet bag gaven ikke har indflydelse på denne.

Mine piger på 6 og 10 år gik straks igang med pixelhobby, da vi modtog kassen. Jeg troede hende på 6 år ville falde fra og at det ville være for svært, men hun fandt en ro vi sjældent oplever og hygger sig virkelig med at lave flotte billeder. Pigerne sammenligner det med at lave perleplader, og har blandt andet lavet nogle super flotte nøgleringe. Særligt pigernes Oldemor blev rigtig glad for den nøglering hun fik til sin 85 års fødselsdag, faktisk så glad at hun har vist den frem til veninderne og den ene, en dame på knap 90, ville gerne have et navn så hun kunne købe sådan et sæt til hendes oldebarn.

Vi vil gerne anbefale pixelhobby til andre. Både små og store. Det er let at komme i gang, det fylder ikke meget og resultatet bliver rigtig godt. Der kræves ingen særlig udstyr og børnene kan klare sig selv 100%

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.