Chokoladedrømme – mine 3 favoritter

Chokoladedrømme. Det er altså ikke sådan at jeg drømmer om chokolade, i hvert fald ikke hver nat. Nej, i dag er chokoladedrømme mit bud på tre lækre chokoladekager, der smager som en drøm og derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at dele opskrifterne med jer.

Jeg elsker at bage. Min datter elsker at bage. Vi nyder tiden i køkkenet både sammen og hver for sig. Jeg elsker chokoladekage og derfor bager jeg ofte en chokoladekage, når det er min tur til at vælge. Vi skiftes nemlig til at vælge. I dag vil jeg dele mine tre favoritter. Næste gang må datteren vælge hendes tre favoritter. Jeg er spændt på at se hendes liste.

Chokoladedrømme

Alle opskrifter er glutenfri – men kan også bages med almindelig mel.

På tredjepladsen finder vi oreokagen. Den overhaler lige den lækre black magic, som desværre må tage til takke med den kedelige fjerde plads. Oreokagen er perfekt til både hverdag og fest. Den største udfordring her er at finde glutenfri oreo, men det lykkedes. Oreokagen er også et hit hos børnene.

På andenpladsen finder vi den skønne brownie.  Brownie er simpel at bage og de lækre pekannødder giver kagen en skøn smag. Brownie er lækker til kaffen og den perfekte gæstekage.

På første pladsen finder vi den yderst lækre og altid vellykkede svampede chokoladekage. Denne opskrift er yderst taknemlig og kagen kan både bruges til almindelig klassekage i bradepande, opbygges i lag eller pyntet op med diverse pynt. Min klare favorit opskrift. Den må i altså prøve.

chokoladedrømme

Hvilken chokoladekage er din favorit? Eller måske er det en hel anden kage, der står øverst på din liste? Del gerne dine favoritter i en kommentar, det er så hyggeligt med ny inspiration. Og husk, hvis du ikke lige er til chokoladekage, så ligger der mange flere glutenfri opskrifter her på bloggen.

Følg Superprinsessen på Pinterest for flere spændende opskrifter

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.