Glutenfri roulade – en lækker fristelse

Så har datteren været i køkkenet igen. Vi har længe snakket om at en dag ville vi prøve at bage vores egen glutenfri roulade. Da hun så sad og så et ældre afsnit af det sorte bageshow på DR Ultra blev hun inspireret og gik i køkkenet.

Min ældste datter fyldte 10 år i juni. Hun elsker at bage og har de sidste par år øvet mere og mere. Jeg har aldrig prøvet roulade før og derefter stod vi begge på bar bund i forhold til erfaring. Men det lykkedes hende at bage og rulle den smukkeste roulade helt uden min hjælp. Og at den så oven i købet smagte skønt er kun et ekstra plus. Nu ved vi hvad der skal serveres til lillesøsters 4 års fødselsdag.

Jeg nyder at se hende i køkkenet og synes det er super fedt at hun tør smide sig selv ud i nye opskrifter. Og så er det jo altid rart at kunne dele interesser med sine børn.

Glutenfri roulade – ingredienser
  • 3 æg
  • 1½ dl sukker
  • 2 dl Rød Finax
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde
  • Pisk æg og sukker til en let og luftig masse
  • Tilsæt mel, bagepulver og vaniljesukker
  • Fordel dejen på en bageplade
  • Bages ved 200 grader i ca. 5 minutter
Servering
  • Lad bunden køle helt af. Vend den evt. over på en kold plade
  • Smør den med 2 dl af din favorit marmelade (vi brugte boysenbær)
  • Rul rouladen
  • Drys med lidt flormelis og pynt evt. med lidt friske bær eller chokolade
  • Velbekom

Har du luret mine andre lækre glutenfri opskrifter? Ellers kan jeg godt anbefale dig at tage et kig – også selvom du ikke lider af cøliaki. I de fleste af mine opskrifter kan du let bytte den glutenfri mel ud med almindelig hvedemel. Og kommer du i tvivl så spørg endelig så vil jeg gerne hjælpe dig.

glutenfri roulade

Følg Superprinsessen på Pinterest

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.