Sociale medier – hvad med børnene?

Er erdet forkert at vi deler vores børn på de sociale medier? Jeg har tænkt lidt over dette spørgsmål og hvilke konsekvenser det har for mine børn at jeg f.eks. blogger her på momster.dk samt bruger instagram rigtig meget.

Sociale medier

Sociale medier og børn

Flere kendte har valgt at trække deres børn væk fra de sociale medier. De deler kun billeder, hvor du ser barnet bagfra eller billeder helt uden børn. Jeg forstår til dels godt deres beslutning, da de jo i forvejen ofte bliver stoppet på gaden fordi de er kendte. Men hvad er grunden til at private mødre vælger at gøre det samme? Er det for at beskytte børnene? Er de bange for at barnet som teenager vil blive konfronteret med små pinlige billeder? Jeg kan ikke give et svar, men måske nogle af mine læsere kan hjælpe? Men en ting er sikkert, jeg kan fortælle hvad jeg gør og hvorfor.

Mine børn

Mine børn bliver delt på instagram og blog. Det foregår lidt forskelligt alt efter hvem af dem jeg skal fotografere og bruge. Hvis det er den ældste på 14 år så godkender han altid billedet inden brug. Han orienteres om hvad jeg skriver og hvorfor jeg gerne vil bruge netop det billede til opslaget. En del af hans kammerater kigger med på min profil og derfor er det vigtigt for mig at det jeg deler ikke bringer ham i en pinlig situation. Den næste i flokken er 9 år og en meget ivrig instagram bruger (hun drømmer også om egen blog) Hun er meget interesseret i at deltage og godkender gerne når jeg smider billeder på af hende. De to yngste er 3 og 6 år. De elsker ar blive fotograferet og vil meget gerne se alle billeder jeg tager af dem. Hende på 6 år ved godt at jeg bruger billederne på instagram, men hun kender ikke noget til hvordan det fungerer.

Hvad gør jeg?

For mig er det vigtig at alle mine billeder og den tekst jeg skriver til billederne lever op til nogle meget enkle regler;

  • Ingen nøgen billeder
  • Ingen pinlige historier
  • Ingen reklame for ting de ikke selv kan lide
  • Ingen billeder imod børnenes vilje
  • Ingen private informationer
Hvad er konsekvensen?

Måske bliver mine børn ind imellem genkendt når de færdes på gaden, men har endnu ikke oplevet at nogen er kommet hen til dem af den grund. Jeg personligt kunne aldrig finde på at henvende mig til et andet IG/blogger barn, jeg ville helt klart gå direkte til hovedpersonen hvis jeg ville hilse på uden for de sociale medier.

Der ligger selvfølgelig billeder af mine børn på de sociale medier nu og dem vil de måske blive konfronteret med når de bliver ældre, men så længe jeg overholder mine egne regler og kan stå indenfor det jeg deler så tænker jeg ikke det som et problem. Heller ikke i fremtiden. Ind imellem synes de faktisk at det er lidt sjovt at google sig frem til flere billeder.

Fremtiden for mine børn

For år tilbage kørte “kampagnen” med at man skulle passe på med at dele alt på de sociale medier for måske sad ens chef eller kommende chef på den anden side og kiggede med, og så skulle der helst ikke dukke en skjult fortid op. Når vores børn når den alder er alle vokset op med de sociale medier og derfor tror jeg ikke at det bliver brugt imod dem at deres mor har delt billeder fra deres barndom.

Men kære mødre, hvad tænker I? Hvorfor gør I som I gør? Ville I følge en mor profil på IG hvis der ikke var billeder af børnene?

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.