Chokolademuffins – passer til enhver lejlighed

Jeg havde sammen med datteren, min mor og svigermor bagt kager til dessertbordet til knægtens konfirmation i går. Jeg bagte blandt andet de super lækre chokolademuffins som jeg tidligere har skrevet om på bloggen. Men en god opskrift tåler en gentagelse. Så er du til chokolade med chokolade, så læs med.

Disse muffins smager super godt. Den lækre smag af chokolade og den dejlige svampede konsistens gør den til en af mine favoritter. Hvis du ikke har behov for at bage dem glutenfri så kan du uden problemer bruge almindelig hvedemel i stedet for Schär Mix C.

Chokolademuffins

Til 20 lækre chokolade muffins skal du bruge:

  • 200 g sukker
  • 2 æg
  • 3 dl creme fraiche (9% virker fint)
  • 100 g margarine
  • 50 g kakao
  • 150 g mel (vi brugte Schär Mix C (glutenfri mel))
  • 1 tsk. bagepulver
  • 150 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:

  • Pisk æg og sukker luftigt.
  • Tilsæt smør og creme fraiche.
  • Mel, bagepulver og kakao blandes i en skål og tilsættes til dejen.
  • Smelt chokoladen og tilsæt den.
  • Bages ca. 15 min ved 200 grader

chokolademuffins

Vi pyntede vores muffins med chokoladefrosting. I får lige min grundopskrift på frosting her. Den er super nem at huske og passer til ca 20-25 cupcakes alt efter størrelse og så tilpasser man den bare kagen ved at tilsætte smag.

  • 1 pk smør (250 g)
  • 1 pk flormelis (500 g)

Ingredienserne skal piskes sammen til massen har den rette konsistens. Derefter tilsættes smagen, i dette tilfælde 200 g smeltet mørk chokolade essens. Rør godt så chokoladen bliver godt fordelt.

På toppen har jeg pyntet med små BMX cykler – købt hjem via ebay! De var et stort hit blandt børnene.

Som nævnt har jeg tidligere delt opskriften på bloggen – den gang var det som en lækker cupcakes med inspiration fra yndlings chokoladen After Eight.

Følg SuperPrinsessen

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.