Børnebingo – en sy udfordring #1

I starten af året hoppede jeg med på en sjov udfordring; børnebingo. Jeg elsker at sy og syer rigtig meget til mine børn, mest pigerne da knægten efterhånden er blevet for stor til mors kreationer. Børnebingo er en bingoplade med 40 felter, hvor hver felt er en ny sy-udfordring. Jeg har hele 2018 til at få krydset alle 40 felter af, men tænkte det kunne være sjovt at vise jer hvad jeg har syet indtil nu.

Børnebingo

Udfordringen så jeg første gang i en sy-gruppe på facebook. Jeg hoppede med på ideen og hente børnebingo pladen ned på min computer. Hver del du syer giver et kryds og du bestemmer selv hvilken del du vil sy under de forskellige udfordringer.

Januar

14. januar 2018 satte jeg det første kryds på min bingoplade; tøj til vs/skole (hos os er det børnehavetøj)

15. januar satte jeg kryds ved undertøj og pige

børnebingo

Februar

3. februar satte jeg kryds ved fødselsdagsgave. Det blev til en natkjole til niecen.

7. februar kunne jeg sætte kryds ved udklædning. Min 6-årige datter ville være Jasmin til fastelavn og det krævede lidt tid ved symaskinen.

14. februar satte jeg kryds ved overdel med panel. Det er første gang jeg har købt et stykke panel men er rigtig glad for resultatet. En fin kjole str. 122

19. februar satte jeg kryds ved noget nyt. Det er første gang jeg syer efter det mønster og dermed noget nyt. Men absolut ikke sidste. De sidder så godt på yngste barnet.

25. februar kunne jeg sætte to krydser. Et ved 100% rest (endnu en buksedragt) og et ved ensfarvet.  En lille kjole i grå isoli. Den blev rigtig sød og sidder perfekt.

Marts

4. marts satte jeg kryds ved underdel. Jeg har syet et par bukser til husets yngste prinsesse, men må nok erkende at str. 104 stadig er for stor!

Beklager at mine billeder er lidt slørede. De så egentlig okay ud på mobilen da jeg tog dem. Jeg lover at de næste bliver lidt bedre … men i ved jo nok lige som jeg at det kan være svært at fange det helt rigtige lys. 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.