Vingbummernes Verden – en ny tegneserie

Mine børn har fået lov til at læse og anmelde den nye tegneserie Vingbummernes Verden. Vi læser rigtig meget hjemme ved os, men for det meste er det traditionelle billedbøger, så det er rigtig rart at blive udfordret med ny og anderledes litteratur.

“Vingbummernes Verden – rejsen begynder”

Tegneserien foregår i en verden oppe over skyerne og her møder man en flok fantastiske væsner og kommer med dem på eventyr. Vi vil ikke røbe for meget af indholdet, men vil blot anbefale bogen til jer andre.

“Den er vildt god”

Min 9-årige datter var den første, der gik i gang med historien. Hun blev hurtigt fanget og fik læst bogen færdig samme aften. Hun synes den er vildt god og har allerede meddelt, hvis der kommer flere bøger så vil hun også læse dem. Hun fremhæver det eventyrlige univers og siger at historien er spændende.

“Den er fyldt med flotte tegninger”

Tegneserien er fyldt med flotte kulørte tegninger. En hel særlig streg og med nogle helt nye væsner som vi ikke kender fra tidligere. De flotte tegninger gør at også lillesøster på 3 år bliver fanget af bogen, dog er teksten for svær for hende.

vingbummernes verden

Tegneserier kan være rigtig svære at læse højt, men med ro og lidt forskellige stemmer kan det godt lade sig gøre at fange de ældste børnehavebørn med historien. Men det helt fantastiske ved “Vingbummernes Verden” er muligheden for at downloade musik til de forskellige sider. Musikken kan bruges som baggrund imens du læser højt eller imens børnene selv læser, men den er også super god til at skabe et drømmeunivers omkring de enkelte sider. En ny måde at læse på – sikker på at det bliver et hit.

Er barnet til det eventyrlige så kan Vingbummernes Verden klar anbefales. Vi har valgt at give tegneserien 5 ud af 6 point pga den spændende historie og de flotte tegninger.

point

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.