Superprinsessen

Fastelavn #3

jan
13

Vi nærmer os fastelavn og hvis du, lige som jeg, gerne vil sy børnenes kostumer er det tid til at gå igang. Jeg har derfor været inde og finde billeder frem af mine børns kostumer fra de sidste år til inspiration for alle jer andre. I dag starter vi med ideer til de yngste.

Jeg har efterhånden syet en hel del kostumer til børnene, men har desværre ikke billeder af den alle sammen liggende på min computer. Men jeg har et par ideer til de yngste.

Klovn

Johanne var en sød lille klovn det første år i vuggestuen. Mange små børn vil ofte ikke klædes ud til fastelavn, men en jumpsuit kan du altid få det i og derfor er en klovnedragt eller et dyr altid en god idé.

Pippi Langstrømpe

Et sikkert hit blandt de små. Det øverste billede viser en 2-årig Caroline som Pippi i vuggestuen i 2014. Johanne var Pippi sidste år til fastelavn og så også super sød ud i hendes kostume;

pippi

Snedronningen

Min egen personlige favorit er Snedronningen. Kjolen blev super flot og med glimmer og diadem er det bare et rigtig flot prinsesse look. De første billeder viser en 4-årig Laura i 2013 og de to sidste billeder er en 4-årig Caroline i 2016. Fordelen ved at sy selv er at kvaliteten ofte er bedre end dem du køber og derfor kan de fint gå i arv til yngre søskende.

Heks

I 2014 var Laura klædt ud som heks. Desværre blev hun syg på dagen og derfor har jeg kun et enkelt billede i lidt dårlig kvalitet. Men vil alligevel dele ideen med jer. Kjolen er en sort lang kjole og over den har hun er sort tyl skørt. Helt enkel.

Djævel

Sidste år var Caroline klædt ud som djævel. Lige efter Snedronningen er dette min personlige favorit. Syet efter samme mønster og slet ikke ens med nogen af de andre prinsesser. Både kjole og kappe hænger i skabet og venter på at Johanne bliver stor nok til at passe det.

fastelavn

Håber I kunne bruge inspirationen?

Fastelavn

Er I til fastelavnspynt og fastelavnsboller så kig ind forbi mine andre fastelavns indlæg HER

3 Responses to Fastelavn #3

  1. Jeg gider godt hvis du kan finde flere ideer til de små 😝 fine kreationer!

  2. Pingback: Hvad skal dit barn være til fastelavn? Se mine DIY kostumer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *