Lus – gode råd søges

Vi har fået lus. Eller jeg har ikke, men børnene er ramt. Det er første gang vi er ramt, hvilket egentlig er utroligt med fire børn i forskellige institutioner. Derfor tænkte jeg at der måske sad nogle mere erfarne mødre på den anden side af skærmen og læste med. Jeg har vil gerne have alle jeres gode råd.

Vi har fundet lus

Tirsdag morgen kørte manden de tre store i skole. Yngste barnet og jeg hoppede i bad. Derefter ville jeg ordne hendes lange hår og opdager en lus. Henter tættekammen og finder flere lus. Af med tøjet og ind i bruseren – igen. Vi havde heldigvis en luseshampoo stående (til hvis det nu skulle ramme) og får hende behandlet inden hun køres i børnehave.

Lus er vingeløse insekter. Lusen har sugende munddele, som de bruger til at suge blod af mennesker og andre hvirveldyr. Lusens krop er flad og bærer kloformede klamreben. Lus er ektoparasitter. 

lus

“Jeg ville ønske at lus var nogle store dyr, der levede i skoven, for så kunne far gå på jagt og skyde dem” (Caroline 6 år)

Da jeg kommer hjem kl. 18:15 tjekker jeg ældste datter. Hun er levende af lus. Kører kun kammen igennem en gang og så smider jeg hende i bruseren og sætter behandling igang. Derefter finder jeg et par stykker på knægten. Behandling igang. Kæmmer den 6-årige og finder ingen lus i hendes meget lange hår. Kæmmer til sidst yngste barnet – igen.

Det tager knap to timer at få dem alle fire igennem behandling og kæmning.

Hovedlusen (Pediculus humanus capitis) er ca. ½ – 4 mm lang. Den lever i menneskers hår og suger blod, hvorved den fremkalder en ubehagelig kløe. Lusen kan være svær at se, eftersom at dens farve skifter mellem gennemsigtig og mørk, alt efter om den lige har suget blod. Æggene sidder ca. 1 cm over hovedbunden og sidder fast på hårstrået.

Jeg har brugt denne shampoo – har som sagt inden erfaring men det var den min mand fik anbefalet dengang vi frygtede et weekend-angreb og gerne ville have en stående i skabet. Den var fin at fordele i håret og der var ingen grim lugt.

lus

Dagen derpå

I morges tjekkede jeg alle 4 børn (og mig selv) igen. Jeg fandt ingen lus. Kun rester hos den ældste datter. Her til aften er de alle kæmmet igen. Fandt en lus hos den 6 årige. Jeg har valgt ikke at behandle men kæmme igen i morgen. Hos den yngste har jeg intet fundet – og hos den ældste af pigerne var der to små levende lus.

Hvad gør jeg nu?

Udvikling fra æg til voksen hovedlus tager omkring 21-27 dage med et menneske som vært. Hver voksen hun producerer fra 50-150 æg i sin levealder. Æg klækkes på 5-9 dage. Larver skifter hylster tre gange før lusene er voksne. Unger og voksnes hovedernæring er blod flere gange om dagen. Voksne kan leve ca. en måned (30-40 dage). Hovedlus er totalt afhængig af deres vært for at udvikle sig og holde varmen. Faktisk kan hovedlus ikke gennemgå deres livscyklus, hvis de adskilles fra deres vært. Voksne og unger kan overleve 2-3 dage uden deres vært, dog kan æg leve op til 14 dage.

Det er nu i skal komme med alle jeres gode råd. Jeg tænker at jeg vil kæmme børnene morgen og aften de næste dage, men hvor længe? Skal jeg fortsætte to uger som er æggenes levetid? Vores shampoo reklamerer med at de også slår æggene ihjel, men kan jeg stole på det?

En anden ting; findes der noget, der kan forebygge angreb af lus? Som skrevet er det første gang vi er ramt, men nu frygter jeg jo at vi bliver ramt, hver gang der er lus i klassen eller børnehaven. Hvad gør i andre?

(fakta fundet HER)

1 comment / Add your comment below

  1. jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg og børne har haft lys men lusemiddel bliver de fleste lus resistente over for så virker det ikke mere … jeg har i mange år brugt balsam .. jeg smøre masser af balsam i håret på dem der har lus så kæmmer jeg med en lusse kam æg og lus glider af håret med kammen og det kan du gøre hver 3 dag for der er hele tiden æg der klækker men du får de levende lus på den måde og håret tager ikke skade .. bare et råd jeg har brugt 🙂 der findes shampo der forbygger ved bare ikke hvad det hedder ..

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.