Dyr på dyr

Børnespil er det store hit her i huset og særligt her i de kolde måneder, hvor vejret ikke indbyder til mange timer i haven. Vi har efterhånden en ret stor samling af både nye og gamle spil. Jeg vil løbende, i samarbejde med mine børn, vurdere de forskellige spil og komme med vores anbefalinger. I dag er det spillet Dyr på dyr vi vil fortælle om.

spil

“Det er mega sjovt” (Caroline, 6 år)

Dyr på dyr er et sjovt og underholdende spil fra Haba. Det er helt enkelt. Hver spiller får en bunke dyr. Krokodillen står midt på bordet. Spillerne slår med en terning og den viser hvor mange dyr man skal placere på krokodillen. Den der først er kommet af med sine dyr har vundet.

 

“Man skal koncentrere sig” (Caroline, 6 år)

Det kræver dyb koncentration og en rolig hånd at stable dyrene ovenpå hinanden uden at vælte tårnet. Skulle det ske at dyrene vælter ned så må den uheldige tage dyrene tilbage i bunken.

 

“Det er et hyggeligt spil” (Laura, 9 år)

Det er et rigtig hyggeligt spil for alle kan være med. Både den tre årige og bedsteforældrene har prøvet spillet i løbet af julen og det har været et hit hver gang. Fordelen ved spillet er at reglerne er enkle og det er hurtig spillet. Hurtige spil har den fordel at de fleste kan overskue det – også i en travl hverdag eller lige inden sengetid.

børnespil

Vores karakter

På en skala fra 1-6 har vi valgt at give spillet 5. Det gør vi fordi spillet er sjovt og der er god underholdning i det. Spillet kan gentages mange gange uden at blive kedeligt, da ikke to spil er ens.

Vil du læse flere spilanmeldelser? Så læs også vores anmeldelse af Sequence eller Scrabble

Dyr på dyr spillet kan bl.a. købes hos Hygge Onkel

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.