Brugt børnetøj

Med fire børn siger det jo næsten sig selv at vi har en kæmpe mængde børnetøj. Vi har faktisk tøj fra str. 92 til 146 i brug lige nu.

Jeg vil rigtig gerne sende noget af det tøj børnene er vokset fra videre til andre der kan bruge det og leder derfor efter et godt salgs forum. Det er så her I kommer ind i billedet – hvor er det godt at sælge sit brugte tøj?

Tøjet er brugt men velholdt. Noget er næsten nyt (særligt sommertøjet – hvorfor mon?) Det er blandede mærker, mest i den “billige” ende (H&M, Mono, DWG osv) Jeg køber det jeg kan lide og ikke p.g.a. et mærke i nakken. Jeg er altid modtagelig for bud og sælger gerne billigt.

Jeg har forsøgt i diverse lokale facebook grupper, men synes ikke rigtig der sker noget. Så nu spørger jeg jer – hvor sælger eller køber I brugt børnetøj? Håber I kan hjælpe mig så jeg kan få tyndet ud i børnenes skabe inden vintertøjet skal flytte ind.

Fik jeg nævnt at jeg har flere flyttekasser stående med tøj til de to yngste – gemt fra den store! Det er altså også dejligt at man bare lige kan hive en basis garderobe frem.

 

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.