3 års fødselsdag

I lørdags fyldte min yngste Prinsesse 3 år. Hun har havde set frem til denne store dag rigtig længe og mener at næste gang hun fylder år skal hun starte i skole. 3 år er en fantastisk alder. Alle aldre er fantastiske på hver deres måde, men 3 år er bare noget særligt.

For første gang var hun bevidst om fødselsdagen. Hun talte ned og hun hjalp med at planlægge. Når vi spurgte til hendes ønsker var svaret gang på gang “En giraf! En mor-giraf, en far-giraf og en baby-giraf” Da vi havde købt en gave til hende valgte jeg at give giraf ønsket videre til min søster, som heldigvis opfyldte hendes store ønske med op til flere giraffer.

Hun blev fejret af familien på dagen, hvor vi havde inviteret til eftermiddagskaffe med masser af kage. Prinsessen ønskede sig en kage med rosiner, så det fik hun (selvfølgelig) Jeg fandt en opskrift på en krydderkage, som blev tryllet lidt om og endte som en rigtig lækker fødselsdagskage med rosiner.

Hun fik en masse fine gaver, både hårde og bløde pakker.

Et lille billede af gavebordet. Hun fik en masse nyt tøj, nye skinner til togbanen, Schleich giraffer, JellyCat giraf, isvaffel med lys, et sødt giraf maleri og et par Schleich heste.

Dagen fløj afsted. Gæsterne kørte sidst på eftermiddagen og så hyggede vi indtil sengetid. Vi puttede en meget træt pige i seng, men også en pige der havde fået opfyldt sine ønsker og havde haft verdens bedste fødselsdag.

 

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.