Mors Dag

At være Mor er den største gave. Jeg er beriget med 4 skønne unger – ind imellem er de billigt til salg, lige som alle andres børn, men kan ikke undvære en eneste af dem. De har hver deres personlighed og er alle fire med til at skabe vores lille familie.

I morges fik jeg en lille gave fra børnene for at markere mors dag. Min mand kom hjem med en smuk buket blomster, da han hentede morgenbrød, selvom jeg havde sagt at det skulle han ikke. Den ældste datter havde lavet et armbånd og en nøglering og den 5-årige kom med en flot tegning og et varmt kram. Jeg elsker de små hjemmelavede gaver, de betyder mere da de er lavet med hjertet og mig i tankerne.

Jeg ønsker alle jer fantastiske mødre en rigtig dejlig Mors dag – håber I hver især bliver forkælet på lige præcis den måde der passer til jer og jeres familie.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.