SmallCreators

Mine piger har nu testet og hygget sig med pakkerne fra SmallCreators og de er vilde med konceptet.

Jeg er også selv ret imponeret og tænkte jeg her ville liste de ting op som vi synes gør konceptet super godt for børnefamilier måske særligt de steder, hvor Mor & Far ikke er super kreative, men gerne vil være kreative sammen med børnene.

  • Til hver opgave er der en historie. Historien er bygget op som tegneserie. Den er let at læse og skrevet på et niveau som børnene forstår. Når historien er læst er det let at gå igang med aktiviteten.
  • Hver aktivitet ligger i sin egen pose. Så ikke noget med at blande materialer. Let og hurtigt at komme i gang
  • Børnene kan selv gå igang og kunne faktisk klare det meste selv
  • De ting vi har lavet kunne alle bruges i leg. Særligt spillet er populært.
  • Børn tænker kreativt og er hurtige til at udvikle videre på ideen.

Her i huset laver vi rigtig mange kreative projekter og mine børn vokser derfor op med et stort lager af diverse materialer og bruger gerne både saks, lim og maling. Derfor var det ikke nyt for dem at arbejde kreativt, men måden SmallCreators har bygget det op på er ny for dem og som skrevet var de imponeret.

Som forældre kan jeg godt lide at vi arbejder sammen om et projekt. Legeværk har sørget for materialerne og en byggevejledning og derefter er det op til mig, sammen med mine børn, at komme frem til det færdige produkt. Men egentlig er det færdige produkt ikke målet – det bedste er den tid man sidder der, sammen med børnene, og hygger. Alle hjælper hinanden og alle knokler for det samme projekt. Elsker kvalitetstid med min famile.

Jeg vil gerne anbefale jer andre at besøge SmallCreators og læse mere om tankerne bag. Her finder i også lidt mere info omkring pakken og selvfølgelig er der også mulighed for at bestille.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.