Velkommen til hverdagen

Den ene dag tager den anden og pludselig er vi halvvejs igennem januar og jeg har slet ikke fået skrevet til jer.

Her kører ugen som den plejer; med høj fart frem mod weekenden. Weekenderne her i januar er heldigvis ret tomme, så der er masser af tid til at være sammen. Jeg fik så en god ide en nat, hvor jeg ikke kunne sove, så nu har vi brugt to weekender på at flytte rundt på værelser samt hentet nye møbler i IKEA. Når vi er færdige skal der nok komme et par billeder til jer.

Ellers er vores dage fyldt op med skole, arbejde og fritidsinteresser. Om aftenen nyder vi at sætte os sammen om et spil eller lidt kreative sysler. Prinsessen er ved at lære at kniple, jeg er lidt misundelig for jeg kan det ikke. Måske det er næste projekt?

image

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.