Børnehave – en ny start

Vi har efter lange overvejelser truffet en stor beslutning. Vores skønne datter skal skifte børnehave. Hun fylder 5 til november og trives ikke 100% i børnehaven. Vi har overvejet rigtig længe, men da vi ikke synes vi kommer videre med vores bekymringer omkring hendes trivsel hos personalet har vi valgt at flytte hende.

Vi har fundet en børnehave, som jeg kender via mit arbejde. Deres pædagogik passer godt til vores datter. De kører dagligdagen med fast struktur, hvilket hun savner.

Vi synes det er vigtigt at tage springet nu da hun, efter planen, skal i skole næste sommer.

showthumb

Vi har fortalt hende det og hun glæder sig. Hun ved at det er muligt at lege med gamle venner i fritiden, men ser også frem til at få nye venner. Jeg håber så inderligt at skiftet gør hende godt så vi kan få en roligere datter med overskud tilbage.

Vi har en gang tidligere prøvet at skifte børnehave. Den gang gik det rigtig godt og den ældste faldt hurtigt til. Han havde næste samme alder. Det er vigtigt for mig at mine børn trives, men det er også vigtigt at jeg som forældre føler mig tryg når jeg afleverer mit barn om morgenen.

Andre der har prøvet et skifte og vil fortælle hvordan det gik ?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.